Side:Jærnet.djvu/218

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

212

Men Furéren svang sin nyslebne Huggert over Skærsliberens Hoved og intonerede:

»Drick ur ditt glas,
se döden på dig väntar!«

mens Præstens rystende Hænder søgte ind i hinanden til Takkebøn.

Gennem F lokke af vandrende Væverpiger, af Urmagere i Rustninger af dikkende og spillende Ure, af Tiggere og Musikanter af alle Arter, af Studenter, der travede frem mod nye Informator-Pladser nåede de nu i den skrå Aftensol Osebol Færge.

Ved Elfdals Kompagniets Trosbod, ovre på den anden Bred, var der ét Røre af Soldater og Rodeholdere, af Regiments-Tøjmestre- og Skrædre, af Mønsterherrer og Kaptejner. De nye Uniformer leveredes og prøvedes, det var »tredje År«, og Bondekærrer holdt i lange Rækker derovre med Rodekisterne. Kompagnichefens Røst drønede over Elven:

»Flink bli't for tyk? Ja, la' gå! men Granat bli't for lang? jeg benægter! efterdi Granat er fyrretyve Rodeholder Nr. 10, Hökesberget, leveret Arbejdsdragter i Vadmel — vèd den Æsel ej, at kgl. Majestæt har befalet Stof af samme Art som til Livmunderingen? Og, Guds Død, gule Passpoaler! vèd han ej, de skal være brandenburgske nu? Bedst Fanejunker Sellblad snakker lidt med ham! Skrædder Nr. 7, Niclasson, 3 Rigsdaler banco 7 Skilling for Snörs Mundering! Er han forrykt? Kender han ikke Taxten? eller tænker han at spille Halløj med selve Monderingskommissionen, med Landshøvdingen og Kommersråd Norrström på Trossnäs? Fanden ta' mig, 1 Rigsdaler 8 Skilling for Våbenfrakke med Nummer og Skulderstrop, 18 Skilling for Lærredsbuxer, 20 for Teltdugs, Halvklædesstibletter 10 Skilling 8 runstycken. Guds Død, jeg skal la' ham smage Johan Ulric Cedercronas Stok, Krabasken, min Ven! er han end nok så meget Skrædder, skal han få sine 10, så godt som nogen »Knægt«! Hva'? krymper Tøjet? O I Æsler for Her-