Side:Julies dagbog.djvu/265

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

257

sagde til Dig, at jeg intet Ønske havde om, at vi skulde gifte os; naar jeg ovenikøbet forsikrede, at jeg vilde ansé det for Galskab — da løj jeg. Al min Higen og Tragten var kun rettet mod dette ene: at binde mig saa inderligt til Dig, at Du en skønne Dag bad mig om at blive din Kone.

Jeg er ikke den fornemme, overlegne Pige, Du har digtet mig til. Bag al min dristige Handlen har først ubevidst, siden ganske bevidst ligget den fejge borgerlige Hensigt at opnaa legitim og præstelig Velsignelse af vor Forbindelse.

Min Beregning mislykkedes ynkeligt. Jeg har i disse Dage spurgt mig selv, om jeg ikke netop valgte den forkerteste Vej; om jeg ikke ved en mere tilbageholdende Kærlighed kunde have naaet mit Maal.

Men jeg tror, at jeg valgte den eneste Vej, jeg kunde vælge, fordi jeg alligevel elskede Dig saa højt, at jeg ikke kunde have sjakret mig bort til Dig i smaa Stykker paa dyreste Bud.

Mit Spil er tabt, men jeg angrer det ikke. Hvor fattigt end mit Liv i Frem-

Julies Dagbok.

17