AFSNIT V
Danmarks almindelige forpligtelser som medlem af De euroæiske Fællesskaber
Ved gennemgangen i afsnit IV er det påvist, at forslaget til lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber må anses for at opfylde de betingelser, som grundlovens § 20 fastsætter for at overlade beføjelser til mellemfolkelige myndigheder. Såfremt forslaget vedtages af folketinget og ikke bortfalder som følge af resultatet af den folkeafstemning om forslaget, der skal finde sted den 2. oktober 1972, og det herefter stadfæstes og kundgøres i overensstemmelse med grundlovens almindelige regler herom, vil tiltrædelsesloven derfor være gyldig efter dansk ret.
Der kan imidlertid være grund til at undersøge, om Danmark som medlem af De europæiske Fællesskaber påtager sig forpligtelser, der går ud over, hvad det uden en grundlovsændring er muligt at opfylde dels i medfør af tiltrædelsesloven, dels i kraft af de almindelige regler om opfyldelse af traktatmæssige forpligtelser, som er gennemgået i afsnit I. Hvis dette viser sig at være tilfældet, vil det ganske vist ikke berøre tiltrædelseslovens gyldighed, men det kan medføre en pligt for regeringen til at søge grundloven ændret på en sådan måde, at der skabes sikkerhed eller i hvert fald mulighed for opfyldelse af de pågældende forpligtelser.[1]
De spørgsmål, der i denne forbindelse har været særligt fremhævet i den offentlige debat om Danmarks tiltrædelse, er forholdet mellem den umiddelbart anvendelige fællesskabsret og senere dansk lovgivning (princippet om fællesskabsrettens såkaldte „forrang“), forholdet mellem fællesskabsretten og de materielle grundlovsbestemmelser (specielt bestemmelserne om frihedsrettighederne) samt fællesmarkedstraktatens ubegrænsede varighed. Disse tre spørgsmål vil blive gennemgået nedenfor under punkt 2, 3 og 4. Forinden vil forpligtelsen til umiddelbar anvendelse af visse fællesskabsregler, der er forudsætningen for, at disse spørgsmål overhovedet kan opstå, blive undersøgt under punkt I.
I. Forpligtelsen til umiddelbar anvendelse af visse fællesskabsregler
a. Forpligtelsens indhold og muligheden for at opfylde den efter gældende dansk ret
Som medlem af De europæiske Fællesskaber påtager Danmark sig en forpligtelse
til at indrette sin retsorden på en sådan måde, at visse fællesskabsregler anvendes
umiddelbart af danske domstole og administrative myndigheder. Denne
forpligtelse følger af fællesmarkedstraktatens art. 177 og art. 189 og tilsvarende
bestemmelser i de øvrige traktater sammenholdt med fællesskabsdomstolens praksis.
At en fællesskabsregel er umiddelbart anvendelig, vil sige, at den i sig selv skaber
- ↑ Se nærmere afsnit III, punkt 4, smh. m. afsnit I, punkt 4 b og punkt 6 c.
106
