XXXV
BIOGRAI.
videnskabsmand som Holtzmann kunde nöjes med en påstand uden beviser. Den idé, han udvikler i denne afhandling: Zur ablautsfrage, der blev trykt i Kuhns Zeitschr. umiddelbart efter Eine ausnahme, er en af de förste ting, han kom ind på ved sine indoeur. accent-studier. Han har udviklet den for Hoffory rimeligvis allerede i juleferien — i alle tilfælde, for han sender ham sin „förste forelæsning“.
Den förste af disse to afhandlinger var Verner tilfreds med, selv om han aldrig blev træt af at fremhæve, at han på det germanske område kun er amatør; og man derfor ikke kan stille så store fordringer til ham som til en fagmand; og han er ganske overbevist om, at enhver anden, der, som han, havde haft accentuation til speciale, vilde have gjort samme opdagelse. — Den anden afhandling fik han först færdig i Carthaus. Han udarbejdede den i en fart og uden de nødvendige hjælpemidler. Han var selv misfornöjet med den fra förste færd. Den havde ikke så solidt et grundlag som den förste og blev ikke så overbevisende, som den burde have været. Og lidt senere skriver han til Vilh. Thomsen: „Den anden afhandling: „Zur ablautsfrage“, … har jeg efterhånden set mig så gal på, at jeg vilde tage den i mig igen, hvis jeg kunde göre det med anstand. Ikke at jeg tror, at idéen, der ligger til grund for den er forfejlet, men udarbejdelsen er så uendelig mangelfuld, da jeg har måttet skrive efter hukommelsen“. Lidt mere roligt og tilfreds ser han på den nogle år senere. I sin ansøgning om docentpladsen ved Københavns universitet siger han: „Men den fortjeneste tror jeg at kunne vindicere for den, at den bragte andre videnskabsmænd til at gribe det rette og således gav stødet til de senere års store omvæltninger på den indoeuropæiske vokalismes område“.
Foruden de tanker, han nedlagde i disse to afhandlinger, havde han samtidig (s. s. 304, fodn.) dannet
