12
KEJSERINDENS PENGEKISTE.
brugt i samme Øjeblik som den aabenbarede sig i synlig Skikkelse? Jeg ønsker Dem til Lykke, Pater Verneau.“
Munken trak sig bukkende tilbage henimod Døren.
Biskoppen fulgte ham, straalende af Velvilje.
„Men Pengekisten, tror de endnu paa den derude. . . . .?“
„Fuldt og fast, Monseigneur!“
„Og Skatten, har der nogensinde været en Skat?“
„Monseigneur, jeg har svoret!“
„Aa, men for mig . . . .“ sagde Biskoppen.
„Det er Præsten i Blankenkerghe, der har den i Forvaring. Han har ladet mig se den. Det er en lille Trækiste med Jernbeslag.“
„Og . . . . .?“
„Og paa Bunden ligger der tyve blanke Marie Theresia-Thaler.“
Biskoppen smilede, men blev strax alvorlig.
„Kan det gaa an at sammenligne en saadan Trækiste med Guds Forsyn?“
„Alle Sammenligninger ere ubillige, Monseigneur. Alle Mennesketanker ere forfængelige.“
Pater Verneau bukkede endnu en Gang og listede ud af Audiensværelset.
