HERMAN BANG
nogen har købt noget nævneværdigt i Livet, med Geni.
Den Slags Bemærkninger forvirrede Amtmanden.
Kammerherren vidste det, og han tilføjede derfor yderligere:
»En Avlskarl køber sig mere Glæde ved Hjælp af et Par kraftige Ben.«
Den unge Hvide havde lagt et rødmende Lys over Adelheid som Baggrund.
Men Samtalen mellem dem stansede, og stadig fremadbøjet blev han siddende og havde fornummet, at hun af alt, hvad han havde sagt, overhovedet slet intet havde hørt.
Frøken Adelheid havde lænet sit Hoved tilbage mod Stolens Ryg.
Hun havde den Evne ikke at høre, og fremmede Ord — alle Ord syntes hende ret fremmede — fløj ud og ind af hendes Øre, som Jærnbanetog gennem en Tunnel.
Paa én Gang havde hun løftet sit Hoved, og det var, som hendes Strube let svulmede.
Kammerherren, der havde et særdeles Blik for selv den mindste kvindelige Linje, havde set det.
»Nu danses der hos Hoppe,« sagde han.
Det var atter Kontorets Hr. Hansen, der
84
