LIV OG DØD
en Aare sig blaat, som et Net, som et Væv over den unge Hals:
»Godt, godt,« sagde Naaden, der tog sin Stok igen.
Hun stod endnu et Øjeblik:
»Ja, ja,« sagde hun — og det var som talte hun mest til sig selv:
»De Mennesker kendte Livet.«
»Hvad er Hvide?«
»Rizzio,« svarede Schrøder, der stod hos.
»Hm.«
Naaden havde vistnok glemt den galante Skotlænderindes intime Historie.
»Hm, — hvad har han paa?«
»Han er i Rødt,« sagde Schrøder.
Adelheid havde intet hørt. Hun stod i den gyldne Brokade foran det store Spejl og smilte. Der var noget over hende, som tog hun Maal af sig selv.
»Ja, saa Tak,« sagde Naaden.
»Farvel, Mamsel'«.
Adelheid og Syjomfruen blev alene. Forsigtigt tog Syjomfruen Kjolen af og løsnede Naal efter Naal.
Frøken Adelheid stod, næsten nøgen, foran det gamle Spejl.
»Ja, saa Farvel, Frøken.«
Frøken Adelheid vendte sig ikke.
99
