Spring til indhold

Side:Liv og Død.djvu/125

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

HERMAN BANG

— — —

I Klubsalen prøvede Frøken Hoppe.

Damerne var udmajede, og Herrerne var meget lidt paaklædte.

De holdt Tambourinerne, som var Tambourinerne Haandvægte.

Hr. Hansen dansede midt i Salen med en sort-kruset og vilter lille Person.

Stærk og bred af Hals saa' han, midt i Svingom'et, ud som en ung Gladiator, der, før Kampen, ligegyldig leger med de navnløse Smaavæsener.

Byens Fruer sad som Publikum langs Væggene paa det røde Damask.

Midt iblandt dem sad Adelheid.

Hun rørte sig ikke, og hun talte ikke. Kun hendes Læber var let strakte frem og lidt aabnede som ens, der bøjer sig frem for at drikke.

Prøven var forbi.

Hr. Hansen stod i Døraabningen, lænet til Stolpen.

Frøken Adelheid havde Rug-Planter i sit Bælte ...

Fru Berg brød ind til Konferensraadindens Whist. I Kaabe og Hat og saa med et Plask satte hun sig i en af Naadens Stole:

»De har prøvet,« sagde hun.


108