HERMAN BANG
Saa sagde Vedel:
»Og hvad er der saa ved den Kammerjunker?«
»Nej«, svarede Knuth, »sige meget gør han ikke.«
De sad igen lidt, til Vedel sagde — maaske var det et Svar:
»Men véd Du, det er nu osse blevet min Overbevisning, at det, det gælder, det er at se paa Pigerne.«
»Det er Øjnene, det gælder...«
»Og saa«, lagde han til, »er der for faa Piger.«
»Ja«, svarede Knuth. »Det vil sige af den Slags.«
Og pludselig gav de sig til at tale om en Hønsehund.
Hele Herregaarden sov.
Ude blev det ved at sne.
— — —
Løjtnant Georg strakte sig i sin Seng og gabede.
Hr. Hansen serverede ham Teen.
»Hvordan er Vejret«, spurgte Løjtnanten.
Hr. Hansen, der saa forsovet ud — den unge Mand foretog først efter at have besørget sin Morgengærning sin afgørende Renselse — bukkede og sagde:
»Hr. Løjtnant, det sneer.«
18
