HERMAN BANG
»Vi gaar derind.«
Menigheden fyldte Kirken helt. Bøjede sad de, Mænd og Kvinder, i de stive Rader.
Altrets Lys brændte saa ret og rankt.
Alice og Berner stod bag den nederste Stol. Side om Side sænkede de deres Hoveder.
Om dem lød Menighedens Sang.
Saa kom pludselig Præsten frem, paa Prædikestolen.
»Nu gaar vi,« sagde Alice.
De gik atter ud, gennem Vaabenhuset, ud paa Sneen.
»Lad os staa her«, sagde Alice.
»Her lyder Klokkerne saa smukt.«
De stod paa en Høj ved Muren. Foran dem laa hele det hvide Land, hvor Sneen sagte faldt.
Klokkerne lød kun saa halvhøjt gennem den snefyldte Luft.
»Hvor her er smukt.«
»Ja.«
De blev staaende.
Inde i Kirken begyndte Sangen at lyde igen :
Dejlig er Jorden
prægtig er Guds Himmel
skøn er Sjælens Pilgrimsgang
Gennem de fagre Riger paa Jorden
gaar vi til Paradis med Sang.
22
