LIV OG DØD
Stormen. Hatten rev hun først nu af det viltre Hoved.
De tre Løjtnanter sad ved Kaffen.
»Ja,« sagde Georg, »Du kommer bare to Timer for sent« — Hofjægermesteren var nøjagtig til Spisetiderne som et Kronometer — »Klokken er halv to.«
»Og jeg er saa sulten som en Dragon,« sagde Frøken Alice, der begyndte at spise, medens Hansen uden at fremskynde noget Tempo i Serveringen lod Frokostens Stadier tilbagelægges — uden at høre og uden at se.
»Ja,« sagde Løjtnant Georg, »saa bliver der altsaa ikke noget Bal af.«
»Det bli'er vi fri for,« sagde Knuth.
»Skal vi vædde,« sagde Alice, der spiste.
Georg drejede Hovedet meget hastigt:
»Vædder Du om Mønt?« sagde han og det blinkede op i hans Øjne.
Det var en af Løjtnant Georgs Maader at »opholde Livet paa« ved Væddemaal at frarane Søsteren hendes Aarpenge fra Vallø.
»Vel,« sagde Alice, »hundrede Kroner.«
Og lidt efter lagde hun til og saa ud i Spisesalens Luft:
»I Dagens Anledning.«
»Spis, Berner,« kom det saa pludseligt.
Berner glemte ganske Kødet paa sin Tallerken.
25
