LIV OG DØD
diskuterede halvsagte, om de skulde tage Uniform, og Alice spillede dæmpet Rubinsteins »Asra«.
»Ja, i Aften,« sagde hun, »er det Uniform.«
»I Aften er det Galla!«
Det lød som en Fanfare.
Vedel hilste militærisk foran Flygelet:
»Galla for Dronningen!« sagde han.
»Knuth,« sagde Alice, »hvad Dato er det i Dag?«
»Den en og tyvende...«
»Den en og tyvende,« gentog Alice saa dæmpet-dvælende, som om hun nynnede det.
Men da Løjtnanterne var gaaet og Feddersen ogsaa, sagde Berner sagte henne fra Vinduet:
»Det var min Moders Fødselsdag i Dag.«
Alice svarede ham ikke, men hendes Øjne blev i Mørket pludselig fulde af Taarer: han havde talt saa blødt.
»Hun døde jo saa ung?« sagde hun lidt efter.
»Ja — og hun var dog saa lykkelig.«
Begge tav og Stuens Skumring laa om begge.
»Men nu maa vi klæde os paa,« sagde Frøken Alice.
29
