HERMAN BANG
kenen kalder, hvad hun laver med dem, for en Tarantel. Og naar de blot har Tamburiner.«
Konferentsraadinden spurgte, hvem der da af Mandfolk skulde danse.
Og Kammerherren, der netop nikkede ud til Gaden, sagde: »blandt andre, min Hansen.«
Konferentsraadinden fulgte Retningen af hans Hilsen og spurgte, da just den samme Hansen gik forbi, som om Morgenen:
»Hvem er han.«
Og smilende sagde Kammerherren:
»Naadige, jeg tror, han er et Mandfolk.«
Naaden fulgte Hansen i Spejlet med et pludseligt Glimt.
»Har han andre Egenskaber, Kammerherre?«
Men, bestandig med samme Smil, sagde Kammerherren: »i hans Alder er det ikke nødvendigt.«
Baronesse Eline havde løftet sin Lorgnon:
»Hvad er han,« sagde hun.
Kammerherren lo: »han skriver Forbogstaver paa mit Klatpapir, Baronesse, og opfylder iøvrigt sin Bestemmelse.«
Baronesse Eline, der satte megen Pris paa at faa fuld Besked af Kammerherren, spurgte ud, men Kammerherren, der modtog sin The sagde kun afsluttende:
82
