Side:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu/374

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

368

LYKKE-PER

Folk overalt tildelte ham. Paa hans egne Landsmænd virkede hans falske Baronværdighed i Længden ikke skuffende. Skønt Samlivet med Hofjægermesterinden yderligere havde afslebet hans Væsen, røbede den hjemlige Jeppe sig uhjælpeligt under Verdensmandens Dragt; og havde man fra Begyndelsen af været noget i Tvivl om, hvad man skulde anse ham for, saa fik man efterhaanden ved hans egen Aabenmundethed mere at vide om hans Livsmaal og Planer, end adskillige havde Taalmodighed til at høre paa.

Det var foruden Gadelivet især det ældste Rom, der tiltrak ham i denne Byernes By, den "evige" Stad, Verdenssjælens Mausoleum. Men det var langt mindre Arkitekturens Skønhed, der optog ham, end Murenes Masse, Sammenbindingens Soliditet, den hele titaniske Kraft, der havde udfoldet sig i disse totusindaarige Kæmpeværker. Han kunde sidde timevis inde i Coloseums ørkenøde Indre og underholde sig med i Tankerne at genopbygge det fra Grunden, omgive det med et Fletværk af Stilladser paa en uhyre Arbejdsplads, der var opfyldt af kyklopiske Stenblokke, Oksekærrer og Hundreder af svedende Slaver, og herfra lade det hæve sig Skifte for Skifte som Fundamentet til et Babelstaarn.

Og saadanne Drømmerier førte ham paany til Bøgerne. Disse antike Murkolosser vakte Trangen hos ham til at vide noget mere om Romerfolket og dets Skæbne end det højst uklare, han huskede fra sin Skoletid. I den skandinaviske Forenings Bibliotek laante han Mommsens "Römische Geschichte", og med den stædige Energi, han stødvis kunde udfolde, arbejdede han sig i kort Tid gennem det bindstærke Værk.

For første Gang i sit Liv grebes han af en historisk Stemning. Hans Blik havde hidtil bestandig været rettet anelsesfuldt fremad mod den forventede Stortid, — Fortiden havde aldrig sysselsat ham. Nu kunde han formelig nyde det at sidde oppe mellem Palatinerhøjens Ruiner og med Ryggen lænet mod et solopvarmet Søjleskaft at læse om de Mænd, der fra dette Sted havde behersket Verden. Tilmed førtes han ved disse Studier for første Gang helt bagom den ham forhadte Kristendom, ind i en Kultur, der var