Spring til indhold

Side:Lykke-Per fjerde udgave bind 2.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

54

LYKKE-PER

ham ikke tilfreds. Forøvrigt gjorde hendes Munterhed heller slet ikke Indtryk af at være tillavet, og han var oprigtig forarget.

Hertil kom nu noget andet.

Straks efter, at Philip Salomon havde udbragt de Nygiftes Skaal, slog han igen til Lyd for at kundgøre Forlovelsen. Han gjorde det saa kort som muligt; men alligevel — og skønt de fleste var forberedte — vakte hans Meddelelse en livlig Bevægelse rundtom ved Bordet.

Idet nu Per rejste sig for med Glasset i Haanden at modtage Selskabets Lykønskninger, og mens Luften omkring ham pludselig ligesom fyldtes og svulmede af hans Navn, kunde han ikke lade være med at tænke paa, at det ikke var for hans egen Skyld, man hyldede ham, men alene som Jakobes Tilkommende og som Philip Salomons vordende Svigersøn. Denne Tanke knugede hans sideniuske Selvfølelse og stemte han ikke blidere overfor den hele Forsamling. Skønt det ikke blev ham helt bevidst, havde han aldrig saa stærkt som i disse Øjeblikke fornummet sin Slægts nedarvede Uvilje mod dette verdensglade, frimodigt nydende Selskab, der kaldte sig selv det gode. Lyden af den hundredstemmige Snakken, hvori der enkelte Steder blandede sig fremmede Tungemaal, lød i hans Øre som en Papegøjekoncert. Den Tid var længst forbi, da han som en Bondedreng lod sig blænde af Glansen fra dette Rigmands-Samfund. Han saae sig mere og mere ond paa alting. Bordets pragtfulde Blomsterudsmykning, der maatte have kostet flere hundrede Kroner; de vægtige Sølvopstandere og det øvrige, kunstnerisk udførte Bordstel; de galonerede Tjenere og den uafladelige Skiften Tallerkener — alt var i hans Øjne bare Tegn paa jødisk Pralelyst.

Hidset op af Nannys Latter, der hørtes stadig mere overgiven gennem Larmen, gav han sig tilsidst Luft overfor Jakobe og sagde ligeud til hende, at han fandt den hele Fest opstyltet og taabelig.

Jakobe svarede ingenting. Fra det Øjeblik, hendes Mistanke til Søsteren var bleven vakt, havde hun overhovedet ikke talt til ham.

Nannys tilsyneladende Optagethed af den forhenværende Løjtnant førte ikke hende bag Lyset. Hun kendte sin Søster og vidste, at for hende bestod Nydelsen ved en Kærlighedsleg fornemmelig