392
— Ja, det er netop Aarsdagen idag, svarede Mølleren med et Suk.
Skovfogden strøg betænksomt Asken af sin Cigar af paa Tændstikkestativet, Mølleren nippede til Pibespidsen.
— Hm.... Ja, veed du hvad, saa synes jeg ogsaa gjerne, du kunde begynde at tænke paa at forandre dig, Jakob.
Han skottede hen til Vennen, men det var vanskeligt at faa fat paa Ansigtsudtrykket, da Mølleren sad bortvendt fra Lyset med et Vindue paa hver Side: desuden var der tæt om hans Hoved af Tobaksrøg, og det heldede stærkt forover — han havde altid ludet lidt, men paa den senere Tid var det som om Hovedet var blevet tungere — sammen med Sindet; naa, det var jo ikke til at undres over! Men han maatte hjelpes til at rette sig og se op igjen mod Guds klare Himmel.
Det varede en Stund, inden der kom Svar.
— Aa jo — hvad det angaar — — for Tidens Skyld — saa kunde det jo ogsaa nok lade sig gjøre.
Den ellers noget freidige og selvsikre Skovfoged var i Forlegenhed. Han sugede stærkt paa sin Cigar, strøg en Tændstik af og tændte paany, mens han overveiede, hvordan han passeligst skulde gribe Sagen an og komme den Andens Betænkelig-
