8
og kom næsten daglig i hans Hus,« siger Sars. »Det lykkedes mig snart at vække hans Interesse for det, som i hele Mineralogien var forekommet mig som det interessanteste, nemlig Forsteningerne, og faa ham til at anskaffe til Universitetsbibliotheket de vigtigste derom udkomne Værker. Læren om disse i Bjergene opbevarede organiske Levninger fra fjerne Fortidsperioder, Palæontologien, var dengang endnu i sin Barndom. Jeg begreb meget snart Forsteningernes uhyre Vigtighed baade for Geologien og for Naturhistorien, og gav mig ivrigt til at studere dem, saameget mere som Kristianias Omegn frembød en stor Rigdom deraf i dens vidtstrakte palæozoiske Formation. Daglig gjorde jeg Udflugter for at samle Forsteninger, hyppig ledsaget af min Ven og Kontubernal, senere min Svoger, Welhaven, hvem jeg havde indgydt en levende Interesse for disse dengang lidet bekjendte og problematiske Forverdenens Dyr. Ofte gik vi endog i den haardeste Vintertid over Fjordisen til Ladegaardsøen, et af de rigeste Findesteder, og, efterat have fyldt alle Lommer med Trilobiter og andre Forsteninger, medtoge vi dertil endnu saa mange store Kalkboller, vi kunde bære, for siden hjemme paa vort Værelse i Ro og Mag at slaa ud, hvad der maatte være inden i dem, et Foretagende, der ikke altid gik af uden Protest fra vor Vært, som mente, at han ikke havde leiet os Værelse til Stenslagerværksted. Vi gjorde saaledes temmelig betydelige Samlinger af Forsteninger og deriblant meget nyt, som det var min Hensigt med Tiden at bearbeide og bekjendtgjøre.«
Imidlertid havde Sars stiftet Bekjendtskab med de yngre Naturforskere, som studerede i Kristiania, Rasch, Keilhau, C. Boeck o. fl. Sammen med den sidste, som ogsaa havde gjort betydelige Samlinger dertil, kom han overens om at bearbeide nogle af
