20
fuldstændige Bælmørke, som hersker nede paa Havbunden, maa gaa med Lygte eller selv udvikle et Fosforlys for at kunne se.
Ved disse Expeditioner bleve de Slutninger, man paa Forhaand havde gjort, fuldstændig stadfæstede, man holdt det nu for godtgjort ved disse Fund og Undersøgelsernes Resultater, at Kridttiden, som man havde anseet for endt og afsluttet for Aartusinder tilbage, endnu bestod med sin Dyreverden og fortsattes i det store Havdyb, og man gjorde endvidere den Slutning, at alle de Ændringer og Oscillationer, som have foregaaet i Jordfladen siden hin Periode, neppe have strakt sig ned til 1000 Fod under den nuværende Havstand.
I det britiske Videnskabsselskabs Møde den 18de November f. A. holdt Selskabets Vicepræsident, Dr. Carpenter, som selv havde ledet Aarets sidste Undersøgelsesreise med et af Marinens Opmaalingsskibe, »The Porcupine«, et Foredrag, som han indledede ved at omtale Fundet fra Lofoten i disse træffende Ord: »Opdagelsen af denne levende Stenlilie i Nutiden er for Naturforskeren en ligesaa stor Mærkværdighed som om man havde fundet en levende Plesiosaurus, eller om man havde truffet Mammuth, Urtidselefanten, lyslevende i vore Dage.«
At disse Opdagelser og deres Resultater have dannet en Epoke i Videnskaben er en klar Sag. Det er ogsaa udtalt af Sir Charles Lyell, som efter den nævnte Forsamlings stormende Bifald til Dr. Carpenters Foredrag, tolkede ham Selskabets Tak, idet han fremhævede den for Geologerne ligesaa forbausende som revolutionære Charakter af de Opdagelser, Vicepræsidenten havde antydet, og hvori han selv havde saa stor og saa hæderlig en Andel.
Denne Opdagelse og Beskrivelsen over denne mærkværdige Stenlilie, levende i Nutiden, satte lige-
