Side:Michael Sars.djvu/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

22

Henseende men ogsaa i fysiologisk (nu kan man tilføie ogsaa i geologisk og pælæontologisk). De vidne tilfulde om hvilken Rigdom af aandelige Hjælpekilder Talentet kan raade over, hvor afsondret og under hvilke Omstændigheder det end maatte leve og granske.

»Denne norske Præstemand, som høstede Berømmelse, hvor han ikke søgte andet end Kundskab, er navnkundig blandt alle Naturforskere i Europa, Amerika, i Asien og hos Antipoderne, thi der ere fortrinlige Forskere baade i det fjerne Syden og Østen — og hans Navnkundighed er det bedste Vidnesbyrd om, at det dygtige Arbeide bringer Hæder og Bifald, selv om det aldrig gjør Krav derpaa.« 

I en Udtalelse af Gwyn Jeffreys hedder det: »Han var en Videnskabsmand af den største Betydning. Den Stilling han indtog i Naturvidenskaben, og den Post, han beklædte som Universitetslærer, udfyldte han ligetil sin beklagelige Død til den største Ære for Fædrelandet, til den største Tilfredsstillelse for den hele videnskabelige Verden.« 

Samtidens første og mest udmærkede Granskere have, som sagt og vist er, saaledes ikke alene erkjendt ham for deres Jævnlige, men de have tilkjendt ham Prisen, fordi han har gaaet foran og banet Veie, der ofte have aabnet nye Udsigter og de have i ham tillige seet en Forgjænger og en Lærer til hvem de indrømme, at de staa i dyb Taknemmelighedsgjæld ikke alene for selve Opdagelserne, men for de nye Problemer, som gjennem dem ere opstillede, for de nye Udgangspuncter for Undersøgelsen, der ofte paa aldeles uventede Maader have tjent til at fremme Videnskabens raskere Udvikling. Som vi have seet have ogsaa disse hans Colleger vidnet om, at hans Navn er kjendt i hver Afkrog, som Viden-