Spring til indhold

Side:Molbohistorier.djvu/228

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Spand Oxer for den anden Ende af Touget, Men da nu de forreſte trak til, bleve de bageſte ſelfølgelig trukne noget i Veiret, hvorfor Driveren raabte: „holdt, Brødre! det gaaer ikke an paa den Maade. Seer I ikke, at Oxerne fare til Himmels?“ Til Straf for dette deres Foretagende maatte de bygge Slottet Sühneburg og ſom Sagnet beretter udrøre Kalken med ſød Mælk iſtedetfor med Vand. Af denne Grund belægges Øboerne endnu med Navnet „Taarntrækkere.“

Maanefolkene.

To Bønder vilde ſtjæle Skinker i en Skorſteen, men da Maanen ſkinnede ſaa klart, frygtede de for, at den ſkulde forraade dem, toge derfor en ſtor Tjærebøtte og krøbe op ad en ſammenbunden lang Stige, for at ſmøre den over med Tjære. Men da ſatte Gud dem i Maanen med deres Tjærebøtte, og der ſtaae de endnu. I gamle Dage ſtod Maanen nemlig ikke ſaa høit paa Himlen ſom nu, og man kunde nok komme derop af en ſkikkelig lang Stige.