134
var ved hvert eneste Hus, stod Stikkelsbærbuskene helt grønne.
Varmen og Grødevejret havde lokket Folk ud paa Veje og Gaardspladser, og hvor der var flere samlede, legede de. Og det var ikke alene Børnene, der legede, men ogsaa de voksne. De kastede til Maals med Stene og sendte deres Bolde op i Luften med saa vældige Sving, at de var nær ved at naa op til Vildgæssene. Det saa fornøjeligt og muntert ud, at de voksne saadan legede, og Drengen vilde ogsaa have moret sig over det, hvis han havde kunnet glemme sin Sorg over, at han ikke havde kunnet frelse den gamle By.
 Den nordlige Del af Visby Ringmur |
Men han maatte jo indrømme, at det var en smuk Tur. Der var saadan en Sang og Klang i Luften. Smaabørn legede en Danseleg og sang til. Og Frelsens Hær var ude. Han saa en hel Mængde Mennesker i sorte og røde Dragter sidde paa en Skovbakke og spille paa Guitarer og Messinginstrumenter. Paa en af Vejene kom der en stor Skare Mennesker. Det var Good-Templare, der havde været paa Landtur. Han kunde kende dem paa de store Faner med Guldindskrifter, som vajede over dem.
