Spring til indhold

Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

12

de store, klodsede Træsko, men i det samme saa han et Par smaa Sko staa paa Dørtrinnet. Da han saa, at Nissen havde været saa betænksom at forvandle Træskoene med, blev han endnu mere beklemt. Det lod til at være Meningen, at denne Elendighed skulde vare længe.

Paa den gamle Egeplanke, der laa udenfor Husdøren, hoppede en Graaspurv. Aldrig saa snart havde den faaet Øje paa Drengen, før den raabte: „Tit tit! Tit tit! Nej, se til Niels Gaasedreng! Se til Tommeltot! Se til Niels Holgersen Tommeltot!“

Straks drejede baade Gæssene og Hønsene deres Hoveder og saa efter Drengen, og der blev en forskrækkelig Kaglen. „Kykeliky,” galede Hanen, „det var godt nok til ham Kykeliky, han har trukket mig i Kammen.“ — „Godt, godt, godt, godt, det var godt nok til ham,” raabte Hønsene, og saadan blev de ved i det uendelige. Gæssene fløj sammen i en tæt Klynge, stak Hovederne sammen og spurgte: „Hvem kan dog have gjort det? Hvem kan dog have gjort det?”

Men det mærkeligste af det hele var, at Drengen forstod, hvad de sagde. Han var saa forbavset, at han blev staaende stille paa Trappetrinnet og lyttede. „Det maa komme af, at jeg er forvandlet til en Nisse,” sagde han. „Derfor er det, jeg kan forstaa Fuglenes Sprog.”

Han syntes, det var utaaleligt, at Hønsene ikke vilde holde op at sige, at det var godt nok til ham. Han kastede en Sten efter dem og raabte: „Saa ti dog stille, I Rakkerpak!”

Men han havde glemt, at han ikke var saa stor, at Hønsene behøvede at være bange for ham. Hele Hønseflokken fo'r imod ham og stillede sig rundt om ham og skreg: „Godt, godt, godt, det er godt nok til dig! Godt, godt, godt, det er godt nok til dig!“

Drengen prøvede paa at løbe sin Vej, men Hønsene løb efter og skreg, saa Ørene var nærved at gaa af ham. Han var vist aldrig sluppet fra dem, hvis ikke Huskatten var kommen spadserende. Saasnart Hønsene saa Katten, tav de stille og lod, som om de ikke tænkte paa andet end at skrabe i Jorden efter Orm.

Drengen løb hurtig hen til Katten. „Kære lille Mis,“ sagde han, „du kender jo alle Kroge og Smuthuller her paa Gaarden? Vil du ikke nok fortælle mig, hvor jeg kan finde Nissen?”