383
mit Løfte,” tænkte han, „saa skulde jeg nok finde en Fugl, der vilde bære mig op til dem.”
Det ser maaske underligt ud, at Klement Larsson ikke havde givet Drengen hans Frihed, men man maa huske paa, hvor fortumlet den lille Spillemand var, da han forlod Skansen. Den Morgen, han skulde rejse, havde han alligevel tænkt paa at sætte Drengens Mad frem til ham i en blaa Skaal, men til alt Uheld kunde han ikke faa fat i en. Saa kom alle Folkene paa Skansen, Lapperne, Dalkullorne, Tømrerne og Gartnerne for at sige ham Farvel, og saa naaede han ikke at skaffe den blaa Skaal tilveje. Afrejsens Time nærmede sig, og tilsidst vidste han ikke anden Udvej end at bede en af Lapperne om at hjælpe ham. „Jeg vil sige dig, at der er en af de Smaa, der bor her paa Skansen,“ sagde Klement, „og jeg plejer at sætte Mad frem til ham hver Morgen. Her har du et Par Skilling; vil du gøre mig den Tjeneste at købe en blaa Skaal for dem og sætte den hen under Trappen til Bollnæshuset i Morgen med lidt Grød og Mælk.” Lappen saa forbavset ud, men der var ikke Tid for Klement til at forklare Sagen nærmere, for han maatte afsted til Stationen.
Lappen gik ganske rigtig ned til Byen for at købe Skaalen, men da han ikke fandt nogen blaa Skaal, som han syntes passede til det Brug, købte han en hvid. Og i den hvide Skaal satte han samvittighedsfuldt hver Morgen Mælk og Grød.
Saaledes gik det til, at Niels Holgersen ikke blev løst fra sit Løfte. Han vidste, at Klement var borte, men han selv havde ikke faaet Lov at rejse.
Den Nat længtes han endnu mer end ellers efter Friheden, og det hang sammen med, at det nu var blevet Sommer for Alvor. Paa Rejsen havde han tidt og mange Gange haft det strengt med Regn og Rusk, og i den første Tid, han var paa Skansen, havde han tænkt, at det maaske ikke var saa galt, at Rejsen var bleven afbrudt, for han vilde vist være frosset ihjel, dersom han var kommen op til Lapland i Maj Maaned. Men nu var der kommet Varme i Luften, Jorden var dækket med Grønt, Birke og Popler stod klædt i silkebløde Blade, Kirsebærtræerne, ja alle mulige Frugttræer stod fulde af Blomster, Stikkelsbærbuskene havde allerede smaa, grønne Bær, Egetræerne viklede med stor Forsigtighed deres Blade ud, Ærter, Kaal og Bønner stod
