454
Væggene indvendig med Brædder og sætte Vinduer i, ja ikke engang Døre og Laase havde de bekymret sig om. De behøvede ikke at gøre andet end slaa Teltpælene godt fast i Jorden og hænge Lærredet over dem, saa havde de deres Hus saa godt som færdigt. Heller ikke havde de gjort sig synderlig Ulejlighed med Indflytning og Møblering. Det vigtigste var at brede nogle Huder og lidt Grangrene paa Gulvet og hænge den store Gryde, de kogte deres Rensdyrkød i, op i en Jernkæde, som blev befæstet i Toppen af Teltstængerne.
Nybyggerne paa den østlige Side af Søen, der sled af alle Kræfter for at faa deres Huse færdige, inden den strenge Vinter begyndte, undrede sig over Lapperne, der havde Strejfet om heroppe i det kolde Nord i mange, mange Hundrede Aar uden at tænke paa, at der behøvedes anden Beskyttelse mod Storm og Kulde end nogle tynde Teltvægge. Og Lapperne undrede sig over Nybyggerne, der tog sig alt det tunge og besværlige Arbejde paa, da der dog ikke behøvedes andet for at kunne leve end at eje nogle Rensdyr og et Telt.
En Eftermiddag i Juli regnede det ganske forfærdeligt oppe ved Luossajaure, og Lapperne, der ellers ved Sommertid ikke var meget inde, var alle som een krøbet sammen i et af Teltene og sad omkring Ilden og drak Kaffe.
Mens de sad der og passiarede nok saa fornøjeligt ved Kaffekoppen, kom en Baad roende ovre fra Kirunasiden og lagde til ved Lappelejren. I Baaden sad en Arbejder og en lille Pige, der saa' ud til at være en tretten, fjorten Aar gammel; de steg ud ved Lejren. Hundene kom farende imod dem med voldsom Gøen, og en af Lapperne stak Hovedet ud af Teltaabningen for at se, hvad der var paa Færde. Han blev glad, da han fik Øje paa Arbejderen, for det var en god Ven af Lapperne, en munter og snaksom Mand, der kunde tale Lappernes Sprog. Han raabte straks til ham, at han skulde komme ind i Teltet. „Du kommer, som du var kaldet, Söderberg,” raabte han. „Kaffekedlen hænger over Ilden. Ingen kan tage sig noget for i dette Regnvejr. Kom ind og fortæl os nyt!”
Arbejderen krøb ind til Lapperne, og med megen Besvær, men under lystig Skæmt og Latter, fik de gjort Plads til ham og den lille Pige i Teltet, der allerede var helt fuldt af Mennesker. Manden gav sig straks til at tale Lappisk med sine Værter. Imidlertid sad Pigen, der var kommen med ham, og som ikke forstod noget af Samtalen, ganske tavs og saa' forbavset paa Gryde og Kaffekedel, paa Ild og Røg, paa Lapper og Lap-
