84
Smaalandshus, eller naar Sneen smelter deroppe, saa er Vandet nødt til at løbe et eller andet Sted hen, og saa styrter naturligvis en hel Masse ned ad den store Trappe. I Begyndelsen flød det sagtens ned ad hele Trappen i dens fulde Bredde, men saa fremkom der Revner i den, og nu har Vandet lidt efter lidt vænnet sig til at flyde ned ad den i nogle godt uddybede Furer. Og Vand er Vand, hvor man saa gør af det. Det er aldrig i Hvile. Et Sted graver og huler det og tager med sig, og et andet Sted lægger det til. De Furer har det gravet ud til Dale. Dalvæggene har det dækket med Jord, og derpaa har Buske og Ranker og Træer klynget sig fast til dem, saa tæt og saa rigt, at de næsten skjuler Strømmen, der gaar nede i Dybet. Men naar Strømmene kommer til Afsatserne mellem Trinnene, er de nødt til at kaste sig hovedkulds ned ad dem, og derved kommer Vandet i saadan en brusende Fart, at det faar Kræfter til at drive Møllehjul og Maskiner, og af dem er der ogsaa vokset mange op ved hver eneste Fos.
Men hermed er dog ikke alting sagt om Landet med de tre Trin. Men det skal ogsaa siges, at deroppe i Smaaland i det store Hus boede en Gang en Jætte, der var bleven gammel. Og det harmede ham, at han i sin høje Alderdom skulde være nødt til at gaa ned ad den lange Trappe for at fiske efter Laks i Havet. Han syntes, det var bekvemmere, om Laksene kom op til ham, der hvor han boede.
Derfor gik han op paa Taget af sit store Hus, og der stod han og kastede store Stene ned i Østersøen. Han kastede dem med saa stor Kraft, at de fløj over hele Bleking og faldt ned i Havet. Og da Stenene faldt, blev Laksen saa forskrækket, at den gik op af Havet, flygtede op ad Strømmen i Bleking, styrtede afsted gennem Fosserne, kastede sig med høje Hop op ad Faldene og først standsede, da den var langt inde i Smaaland hos den gamle Jætte.
At dette er sandt, kan man se paa de mange Øer og Skær, der ligger udenfor Blekings Kyst, og som ikke er andet end de mange store Stene, som Jætten kastede.
Man kan ogsaa se det paa, at Laksen endnu gaar op i Blekingstrømmene og gennem Fosser og stille Vand arbejder sig helt op til Smaaland.
Men Blekingsboerne skylder den Jætte stor Tak og Ære, for Laksefiskeri i Strømmene og Stenhuggeri i Skærgaarden, det er Arbejde, som giver mange af dem deres Føde endnu den Dag i Dag.”
