Side:Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven.djvu/14

Denne side er blevet korrekturlæst

116

12

VII. Maj 1676—Juni 1676. I.

Tabellen giver:

d

h

m

s

Observerede Formørkelser:

18 Omløb; Middelomløbstid

1

18

28

20.

I.

12⁄5

14^h

29^m

42^s;

13⁄6

10^h

56^m

11^s;

Soltid

−

4^m

9^s;

−

44^s;

Tidsæqv.

12⁄5

14^h

25^m

33^s;

13⁄6

10^h

55^m

27^s;

Middeltid

	31^d	20^h	29^m	54^s			Tidsmellemrum
= 18	(1^d	18^h	28^m	20^s	)		Tidsmellemrum

VIII. August 1676—Novbr. 1676. E

53 Omløb; Middelomløbstid

1

18

28

47.

E.

Observerede Formørkelser:

7⁄8

9^h

49^m

50^s;

9⁄11

5^h

15^m

41^s;

Soltid

+

4^m

58^s;

−

15^m

41^s;

Tidsæqv.

7⁄8

9^h

54^m

48^s;

9⁄11

5^h

20^m

4^s;

Middeltid

	93^d	19^h	25^m	16^s			Tidsmellemrum
= 53	(1^d	18^h	28^m	47^s	)		Tidsmellemrum

IX. Juni 1677—Juli 1677. I.

26 Omløb; Middelomløbstid

1

18

28

30.

I.

Observerede Formørkelser:

9⁄6

12^h

23^m

24^s;

25⁄7

12^h

37^m

10^s;

Soltid

−

1^m

28^s;

−

5^m

46^s;

Tidsæqv.

9⁄6

12^h

21^m

56^s;

25⁄7

12^h

42^m

56^s;

Middeltid

	46^d	0^h	21^m				Tidsmellemrum
= 26	(1^d	18^h	28^m	30^s	)		Tidsmellemrum

Denne Tabel er, som dens højre Halvdel viser, i fuld Overensstemmelse med Rømers Udsagn i Brevet til Huygens d. 28⁄9 1677, at Middelomløbstiden for 1ste Jupitermaane beregnet af en Række Emersioner altid findes større end ud fra en Række Immersioner, og hermed er da Grundlaget fundet for det Existensbevis for Lyshastigheden, som han har uddraget af de 8 Aars Observationer, og man kan da slutte, at det er en Del af disse, der her er optegnede.

Det næste Spørgsmaal bliver nu: Kan man ud fra Augustobservationerne i 1676 forudberegne Tidspunktet for 9de November-Formørkelsen til at blive 5^h 25^m 45^s, som af Rømer angivet i Begyndelsen af September samme Aar.

I Tabellen er der opført 3 iagttagne Formørkelser for August Maaned: 7⁄8—14⁄8 og 23⁄8; da Rømer først meddeler Akademiet sit Resultat i Begyndelsen af September, er det vel rimeligt at mene, at den sidste Observation har været anvendt. For ud fra denne med Rømer at kunne forudberegne November-Formørkelsen maa man vide, hvilken Middelværdi af Omløbstiden for Maanen han har benyttet. Som tidligere omtalt har Bestemmelsen af denne voldt ham Vanskelighed; han har erkendt, at denne Omløbstid er foranderlig efter Jupiters Stilling til Solen, men desuden ogsaa af andre ubekendte Aarsager. De tidligere omtalte Beregninger paa F₄ til Bestem-