126
22
i den korte Immersionsperiode i 1673 fandt Tiden 4m 56s til at gennemløbe 0,43 r), og i saa Fald viser det fundne Middeltal, at blandt de Værdier, som Rømer har fundet for Lysets Tid til at gennemløbe r, er ogsaa den rigtige — ca. 8m. Da de benyttede Perioder har været korte, har dette Resultat vel syntes ham for usikkert. — Der er ogsaa andre og sikrere Tegn paa, at Rømer har en betydelig Usikkerhed i det fundne Tal for Lysets Forplantningstid. I 1677 i de to omtalte Breve til Huygens og i Beretningen til Akademiet meddeler han, at han ved Iagttagelse af en Plet paa Jupiters Overflade har fundet, at Lyset bruger 14m til at gennemløbe 11⁄4 r, og at han ved Iagttagelse af en Formørkelse i December af Jupitermaanen har fundet, at det bruger 12m for den samme Vejstrækning, hvilket giver henholdsvis 111⁄4m og 93⁄5m for Tiden til at gennemløbe r, og han betragter begge Resultater som en Bekræftelse paa sin Teoris Hovedpunkt: at Lyset bruger Tid til sin Udbredelse, idet han bemærker, at Usikkerheden i Kendskabet til Omløbstiden gør en nøjagtig Bestemmelse af Forplantelsestiden umulig.
Det mærkeligste ved denne Sag er imidlertid den Formørkelsesperiode, som omtales i Rømers offentliggjorte Beretning 1676. Formørkelsen d. 9⁄11 1676 iagttoges efter Beretningens Angivelse 10m senere end beregnet ud fra Augustformørkelser samme Aar. Vi har fundet denne Forsinkelse ved at gaa ud fra Formørkelsen den 23⁄8 (se S. 117). Beregner man nu Forandringen i Afstanden Jorden—Jupiter mellem 23⁄8 og 9⁄11 1676, er den 1,14 r (se Side 127), hvilket giver en Forplantelsestid for Lyset af ca. 81⁄2m til Jordbaneradien. Mærkeligt er det dog, at det ikke med et Ord berøres, at der er en stor Uoverensstemmelse mellem det Tal, man saaledes vil finde for Forplantelsestiden ud fra selve den Formørkelse, der anføres som et Kriterium for, at Teorien om en Forplantelsestid for Lyset er rigtig, og den Værdi, der i samme Beretning anføres, som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—72—73.
Der er imidlertid en Mulighed for, at den Værdi for Forplantelsestiden, der kan findes ved Hjælp af de i Beretningen af 1676 omtalte Formørkelser, har faaet historisk Betydning. I Newtons Optik[1] staar der, at Rømer har fundet, at Lyset bruger Tid til sin Udbredelse, og at denne Tid er 8m til at gennemløbe Jordradien. Rømer noterer i „Adversaria“ efter et Referat af Newtons Værk i „Nouvelles de la république des lettres“ Maj 1706, at denne tilskriver ham Opdagelsen af „Lysets Tøven“, men at Newton sætter Tiden til at gennemløbe Afstanden Jorden—Solen til 8m. Da Rømer noterer dette, maa Tallet have gjort Indtryk paa ham; han har da sandsynligvis ikke set det fremsat fra anden Side, og da det eneste Talmateriale til dets Bestemmelse, der var offentliggjort, er Beretningen af 1676, er det muligt, at Newton har beregnet det ud fra de deri fundne Opgivelser og har foretrukket dette Tal for det Tal, Rømer angiver som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—1673, som han ikke nærmere oplyser noget om. Gennem Newtons berømte Værk er da Tallet 8m gaaet over i Literaturen.
Spørger man dernæst om den nærmeste Følge af Rømers Opdagelse, er Svaret
- ↑ „Opticks“, London 1704, latinsk Oversættelse 1706, Liber II, Prop. XI.
