128
24
let at give. Den blev den umiddelbare Forudsætning for Fremsættelsen af de to
frugtbringende Lysteorier, Huygens og Newtons. Før Rømers Opdagelse herskede
Descartes Anskuelse, at Lyset fra Himmellegemerne forplanter sig instantant; denne
Antagelse maa bortryddes, før baade Newtons og Huygens Teorier kan fremsættes.
For Huygens Teori er Forbindelsen med Rømers Opdagelse direkte paaviselig.
I 1677 falder Huygens Brevvexling med Rømer om Lyshastigheden, i 1678 fremsætter
han sin Bølgeteori for Lyset i Akademiet, og da han i 1680 udgiver sin „Traité de
la lumière avec un discours de la pesanteur“, hvori Teorien udformes, begynder
han den med at sige, at Betingelsen for, at han kunde fremsætte sin Teori, var, at
Lyset maatte bruge Tid til sin Udbredelse, og denne Forudsætnings Rigtighed fik
han bevist gennem „l'ingénieuse démonstration de Mr. Rømer“[1]. Hvor interesseret
Rømer har været i Huygens teoretiske Arbejder ses af et Brev fra ham til Huygens[2]
dateret 30⁄12 1677, der er mere personligt end hans andre Breve. Han skriver deriReferencefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Et <ref>-tag uden navn skal have indhold:
„Allerførst venter jeg noget fra Dig angaaende Forklaring af Brydning. Jeg haaber,
at hele Udstraalingens Hemmelighed derved kan blive afsløret. Hvor det vilde være
udmærket! Om hint Naturens Mirakel kunde forklares ad simpel mekanisk Vej!
Derefter vilde vi paa sikkert Grundlag kunne efterforske hele Verdensbygningens
Indretning, som jeg vil tro kan forstaas helt (saavidt som menneskelig Forstand kan
trænge igennem), naar vi har faaet Indsigt i Lysets og Vægtens Natur. For paa
anden Maade at udtrykke min Sindsstemning overfor dette Haab, saa er det for mig
det samme som det, med hvilket Kemikerne eftertragte og efterstræbe deres Sten. —
Jeg ønsker intet mere end at være sammen med Dig og personligt, bekvemmere
end gennem Breve, lære dine Tanker at kende, for at jeg med dem som Norm
saavel kan ordne, hvad jeg har observeret, eller hvad jeg har tænkt over, som indrette
nye Forsøg til yderligere Fuldkommengørelse af Filosofien.“
Rømers Samarbejde med Huygens kom imidlertid ikke i Stand; hans Arbejde kom ikke til at udrette noget for Videnskabens Teori ud over det Grundlag, hans Opdagelse af Lyshastigheden gav den; hans Kræfter blev beslaglagt til mere praktiske og praktisk videnskabelige Arbejder baade i Frankrig og efter et Par Aars Forløb i hans Fædreland.
I det Brev til Huygens, der ovenfor er citeret, er det, at Rømer udtaler Ønsket om at forelægge det Materiale, hvorpaa han bygger sin Teori, for Huygens inden dets Udgivelse; som tidligere nævnt er det aldrig kommet frem. Jeg haaber nu, at jeg i det foregaaende har godtgjort, at i hvert Fald en Del af det findes paa det fundne Folioark, og at have gjort Rede for, hvorledes Rømer har benyttet det til at udlede sin epokegørende Opdagelse.
