den ved samme. Jeg troer, at den virkelige Sammenhæng hermed er fölgende: det er forhen viist, at Laugmændene i Island bleve valgte af Althinget, og deres Valg stadfæstet af Kongen, muligen kan og i denne Periode Laugmanden undertiden först være bleven udnævnt af Kongen, og derpaa hans Udnævnelse stadfæstet af Althinget, altsaa den samme Fremgangsmaade brugt som i Lovgivningssager. Nu har Kongen villet forsöge, om ikke Althinget monne ville erkjende hans Valg af norske Mænd til Laugmænd[1], og saaledes ratihabere en Afvigelse fra den ældre Overeenskomst, men Aktstykket fra 1302 maa ansees som en Protest herimod, antagen af Kongens Mænd, hvis Virkning ogsaa öieblikkelig er indtraadt, da der strax samme Aar anföres islandske Laugmænd, som og hele Tiden derefter uden Afbrydelse fandt Sted, indtil i 18de Aarhundrede. — 2) det andet Punkt angaaer Stævninger ud af Landet. Med Hensyn til dette Punkt var det forhen bestemt, at slige Stævninger kun ifölge Domme fra Althinget kunde finde Sted. Det er temmelig indlysende, at her ikke er Tale om saadanne Stævninger eller Kaldelser, skjöndt disse ogsaa kaldes "stefnur" og "utanstefnur", som skete i Kongens Ærende eller i offentlig Tjeneste, men om saadanne, hvor man paa en Maade blev dragen fra sit Værnething. Kong Hakon Hakonsson havde den Politik, at blande sig saa meget mu-
- ↑ Der berettes i flere Exemplarer af de islandske Annaler, at (een eller) to Nordmænd ere som Laugmænd ankomne til Island i Aaret 1279; men dette er aabenbart en Misforstaaelse, thi ikke alene vare dengang to islandske Laugmænd i Embede, men nogle af de ældste Annaler udelade selv dette Tillæg: at de nævnte norske Mænd vare Laugmænd. Disse to Exempler ere de eneste, saavidt vides, der anføres paa at norske Laugmænd ere ansatte i Island. Har Ansættelsen virkelig fundet Sted fra Kongens Side, er den altsaa strax tilbagekaldt, og har kun varet nominelt eet Aar.
