Spring til indhold

Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
38

Island egentlig var forenet med Norges Krone: "Vort og Norges Krones Land Island", da heri ligger Erkjendelsen af den særegne Stilling, hvori Island stod til Rigerne Danmark og Norge, hvilket ogsaa endydermere bekræftes ved den undertiden forekommende Parallelisme: "Vore Lande Norge og Island", eller "Danmark, Norge og Island", hvorved det ingenlunde nægtes, at der i andre Forbindelser kan forekomme Udtryk som "Vort Land Fyen", o. s. v.

Det med en vis Emphase af den ærede Forf. udhævede Udtryk i Hyldingsbrevet 1649: at Kongen ikke paatvivler, at Islænderne ville anstille og forholde sig "som lydige og troe Undersaatter, lige ved andre disse Riger incorporerede Lande", kan jeg virkelig ikke lægge nogen sær Vægt paa, thi deels kan deri, som Brevets egen ovenanförte Slutning viser, ikke ligge Meningen om nogen anden Incorporation end den, som fra Arilds Tid havde fundet Sted; deels kan selve Stedet endnu bedre forklares efter Ordlyden saaledes, at Islænderne ville, skjöndt ikke incorporerede, fölge de andre virkelig incorporerede Landes Exempel, i at aflægge Hyldingseden. — At "Island overhovedet indbefattedes ved de fleste Leiligheder ligefrem under Norges Rige" (Forf. S. 24), maa jeg aldeles bestemt benægte[1]; de enkelte Steder, hvor sligt Udtryk forekommer, have enten indsneget sig af Skjödeslöshed, hvilket ofte kan eftervises i selve Documenterne, hvor det forekommer, eller de paagjeldende Documenter ere byggede paa en urigtig og falsk Grund.


  1. Det er naturligviis en Selvfölge, at jeg herved ikke taler om hvilke Betegnelser eller "Indbefatninger" der kunne forekomme hos saadanne Forfattere, som kun löselig eller slet ikke have varet bekjendte med disse Forhold. Jeg holder mig kun til authentiske Aktstykker, enten fra Kronen eller Regjeringen, eller fra Islænderne selv.