kort derfra, hvor Hyldingseden blev aflagt den 28. Juli 1662, af ganske samme Indhold som den norske, uden at nævne "Souverainitet og absolut Regjering" i mindste Maade[1]. Men efter Edsaflæggelsen kom Henrik Bjelke frem med et Document, som han havde medbragt fra Kjöbenhavn, reenskrevet paa Pergament og paa Dansk, med Anmodning om, at enhver af Embedsmændene og de Deputerede vilde underskrive samme. Dette Document var en Souverainitets-Akt for Islands Vedkommende, lydende omtrent som den de norske Stænder havde underskrevet den 7. August 1661, (dog ingenlunde betegnende Island som en Deel af Kongeriget Norge). De fleste af de islandske Deputerede have udentvivl ikke forstaaet dette Document, med da det blev forklaret for dem, at de skulde opgive alle deres "Privilegier og Friheder" i Kongens Haand, bleve de Fleste saa bange, at de ikke vilde underskrive. Bjelke udviklede da for dem, at denne Underskrift havde ingenlunde den Hensigt at fratage det islandske Folk dets Ret, det var kun for Forms Skyld, og der paatænktes i Virkeligheden ingen Forandring i Landets Stilling, hverken i Henseende til Lovgivning, Indretninger eller Andet. De kunde trygt forlade dem paa Kongen. De gave da tilsidst efter, med den Erklæring, at de ventede af Kongen Opfyldelsen af de Forsikkringer som vare givne af Befalingsmanden paa Kongens Vegne[2], og underskreve i Henhold dertil Documentet. Det Hemmelig-
- ↑ Edsformularen er trykt i Lovs. for Isl. I, 273.
- ↑ "Da blev der aflagt Troskabseed til Kong Frederik og alt hans Afkom i Mand og Qvindelinie..... dog bad Islænderne tillige Kongen at de maatte beholde deres gamle Landslove, og sagde at de ventede det. — (Var Friðriki konúngi svarinn trúnaðr ok öllum afkomendum hans í karllegg og kvennlegg.. þó báðu Íslendingar þarhjá konúng, at halda mætti landslögum sínum fornum, ok kváðust vænta þess".) Espólin, Íslands Árbækr VIII, 32.
