20
selv staaet overfor det, der trodser al Tænkning og al Tro, bliver man stille og vogter sig for at lodde de — bundløse Dybder.
— Nu taler De i Gaader, Præst. Har De oplevet en rigtig Spøgelsehistorie, hvorfor saa ikke heller kilde vore Nerver med den? Damerne gnistrer jo af Spænding. Hør Uglerne i Parken! Se Maanen! Kan De ønske Dem et bedre Auditorium? Kom med Historien. Vi skal lytte med Andagt, stol paa det!
Præsten blev stamende i samme Stilling op mod den hvide Birkestamme. Han svarede, som om han ikke havde fattet eller ikke vilde fatte Kammerjunkerens Railleren: — Ja, jeg har oplevet noget, jeg hverken som Præst eller Menneske kan forklare. Jeg har set et Sammentræf af Tilfældigheder, der passede ind i hverandre saa nøje som Hjulene i et Ur-
