Side:Over al Forstand.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

20

selv staaet overfor det, der trodser al Tænkning og al Tro, bliver man stille og vogter sig for at lodde de — bundløse Dybder.

— Nu taler De i Gaader, Præst. Har De oplevet en rigtig Spøgelsehistorie, hvorfor saa ikke heller kilde vore Nerver med den? Damerne gnistrer jo af Spænding. Hør Uglerne i Parken! Se Maanen! Kan De ønske Dem et bedre Auditorium? Kom med Historien. Vi skal lytte med Andagt, stol paa det!

Præsten blev stamende i samme Stilling op mod den hvide Birkestamme. Han svarede, som om han ikke havde fattet eller ikke vilde fatte Kammerjunkerens Railleren: — Ja, jeg har oplevet noget, jeg hverken som Præst eller Menneske kan forklare. Jeg har set et Sammentræf af Tilfældigheder, der passede ind i hverandre saa nøje som Hjulene i et Ur-