Denne side er blevet korrekturlæst
86
sig til at le, og jeg skulde just gøre ham opmærksom paa Mekanismen, da Maria tankeløst sagde: Der er en Fjeder under Klappen.
— Det gav et Sæt i mig. Ida saà hastigt hen til mig, men lukkede saa sine Øjne, som om hun ikke udholdt Synet. — Maria tog sig sammen og sagde endelig, men bleg og med rystende Stemme: — Vi havde netop saadan et Chatol i mit Barndomshjem.
— Pastor U. bemærkede intet, men i mit Indre vedblev det at genlyde: Saa let, saa uforvarende kommer man altsaa til at røbe det, man for alt i Verden vil dølge! Og jeg erindrede Marias egne Ord: — Alt kommer for en Dag, før eller senere … Det var mig selv, der havde vist Maria Mekanismen, for at hun, inden hun gik, kunde sætte Vinen tilbage i Skabet.
