Spring til indhold

Side:Peter Nansen - Maria.djvu/165

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

153

lyse Smil, som er min Sol i Tvivlen, dit gode Haandtryk, som er min Styrke paa Vejen.«

Men da jeg siger Maria dette, græder hun, fordi hun forstaar, jeg taler sandt, og fordi hun er lykkelig.