Side:Peter Nansen - Maria.djvu/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret
7

Thi — som hun sagde med Overbevisning — alene i Kærlighed er der Lykke. Og med Kærligheden er jeg færdig. Jeg har en Gang elsket. Den Student, jeg var forlovet med, foragter jeg nu. Hans Kærtegn var mig modbydelige. Hans forelskede Talemaader vamlede mig. Jeg egner mig ikke til Kærlighed.

Det sagde hun med træt Stemme, med blussende Kinder og skinnende Øjne. En til Kydskhed indviet Kvinde, der kun egnede sig til ét: Kærlighed.

Det var, da hun stod foran mig, den høje, spinkle Pige, og talte om sine triste Erfaringer, at jeg blev forelsket i hende.

Hvor nydelig hun var i sin troskyldige Bedrøvelse, hvor sød hun saá ud i sin fine Kjole!