Spring til indhold

Side:Peter Nansen - Maria.djvu/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret
34

Ranglemøer, der uden at rødme gasser sig under den varme Skylle. Men selv de virkeligt smukke Damer bliver ulidelige, naar de besættes af Kvindevigtighedens Dæmon. Saasnart en Kvinde, ung eller gammel, pæn eller grim, anbringer sig i Forundringsstol over den Vidunderlighed, at hun er Kvinde, er der kun ét hun trænger til — Prygl.«

Da Maria, rød i Kinderne af Iver, havde endt dette Foredrag, spurgte jeg: »Skulde Du maaske slet ikke lide af Vigtighed?« »Jo,« svarede hun og drog mig ned til sig, »jeg er vigtig, fordi Du holder af mig.«

Saa klogt tænkte og talte Maria. Hvem vover herefter at kalde hende letfærdig?