Denne side er valideret
XXII.
Jeg ser strænge Læserinder rynke Brynene. Tilgive, lad gaa. Men mere end det! Umuligt. Saa dybt kunde Maria ikke nedværdige sig.
Maria, Du hulde, træd frem og forkynd disse Vankundige Kærlighedens Lære. Forkynd dem, at Kærligheden er saa højt over baade Ære og Værdighed, at den overhovedet ikke kan nedværdige sig. Den spørger ikke om Dit og Mit, den kender ikke Forskel paa Godt og Ondt, Værdigt og Uværdigt.
Da Maria laa grædende ved mit Bryst, vidste hun kun, at hun elskede mig, at hun
