Side:Peter Nansen - Maria.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

56

véd jeg, om jeg finder nogen bedre, om der i det hele taget er anden Ild for mig i Verden? Kald da Ilden frem paany! Aabn' for den, og kan Du tvivle om, at din trofaste Ild glad vil vaagne under din Munds kaldende Pust?

— — Jeg sprang op. Jeg tændte Lamper og Lys. Og atter klang Fanfaren i mine Øren: Du er gal at sørge og længes. Hvad der er sket, maatte ske. Du er fri, fri.

Forbi.