at giøre Sammenligninger, Forbindinger og Modholdelse; derfore maae man eene og aleene i den tænkende Kraft søge Oprindelsen til alle sammensatte Ting, til Tal, Størrelser, Symmetrie, Harmonie, o. s. v., for saavidt det udfordrer en Sammenligning og Modholdelse. Og eftersom dette bliver tilstaaet, saa kan jo denne Tænke-Evne selv, denne Aarsag til ald Sammenligning og Modholdelse, umuelig opkomme af disse dens egne Forretninger, umuelig bestaae i et Forhold, Harmonie, Symmetrie, umuelig i et Heelt, der er sammensat af Deele, der ere udenfor hinanden: thi alle disse Ting forudsætte det tænkende Væsens Virkninger og Forretninger, og kan ikke paa anden Maade, end ved de samme, blive virkelige.
Dette er meget tydeligt, svarede Simmias.
Eftersom ethvert Heele, der bestaaer af Deele som ere uden for hinanden, forudsætter, at man tager disse Deele under eet og sammenligner dem, men dette igien maae være en Forretning hos Forestillings-Evnen: saa kan jeg ikke sætte Oprindelsen til denne Forestillingskraft selv i et Heele, der bestaaer af slige uden for hinanden værende Deele, uden at lade en Ting opkomme af sine egne Forretninger. Og slig en Urimelighed har, saa vidt jeg veed, end ikke Fabeldigterne selv vovet. Ingen har endnu henført en Fløites Oprindelse til Tonernes Overeenstemmelse, eller Grunden til Solens Lys i Regnbuen.
