Det bliver et Spørgsmaal, om disse ville lade deres Sagforvalters Valg gielde. Mit Raad var, at vi overlagde begge Tilfælde; thi hvis de giorde Indvendinger imod mit Valg, og erklærede sig for den anden Meening, saa var der kanskee i Morgen ingen, der kunde modstaae dem.
Min kiære Cebes! sagde Socrates, Grækenland er et vidtløftigt Rige, og iblandt Barbarer maae der endog gives mange, som denne Undersøgelse ligger paa Hiertet.
Dog lad være! Lad os undersøge begge Tilfælde. Det første var: Maaskee forgaaer Siælen pludselig, forsvinder i et Nu. I og for sig selv er denne Dødsmaade muelig. Men kan Naturen frembringe den?
Aldeles ikke! naar det er sandt, som vi forhen have tilstaaet, at Naturen ingen Tilintetgiørelse kan frem bringe.
Og har vi ikke med Rette tilstaaet dette? spurgde Socrates. Imellem at være og ikke være er en forskrækkelig Huule, hvilken Tingenes Natur, der virker langsom, ikke kan springe over.
Ganske rigtig, sagde Cebes. Men Hvad, om den blev tilintetgiort af en overnaturlig Magt af en Guddom?
