veed jeg ikke; men de salige Timer, hun tilbringer i min Boutique, gaae hans Næse forbi. Uden mit Kongebrev og min Sanction er dog et Bryllup en ugyldig Akt eller ogsaa et meget plebeiisk Foretagende. Lad Øieblikket allerede være kommet, da de skal møde for Alteret, lad hende træde frem med den bedste Samvittighed i Verden, at Alt er kjøbt hos mig, og for mig gjort Prøve paa Alt; hvis jeg vilde styrte til og sige: men min Gud, min naadige Frøken, den Myrthekrands sidder reent forkeert, — saa blev maaskee Ceremonien udsat. Men alt Sligt veed Mændene ikke; man maa være Modehandler for at vide det. Der hører en saa uhyre Reflexion til at controllere en Qvindes Reflexion, at kun en Mand, der offrer sig dertil, formaaer det, og formaaer det, hvis han oprindelig er begavet. Lykkelig er derfor den Mand, der ikke indlader sig med nogen Qvinde; hun tilhører ham dog ikke, om hun end ikke tilhører nogen anden Mand, thi hun tilhører hiint Phantom, dannet af qvindelig Reflexions unaturlige Omgang med qvindelig Reflexion: Moden. See, derfor skulde en Qvinde altid sværge ved Moden, saa var der Fynd i hendes Eed; thi Moden er dog det Eneste, hun altid tænker paa, det Eneste, hun kan tænke sammen med og ind i Alt. — Der er fra min Boutique til den fornemme Verden udgaaet det glade Budskab for alle distinguerede
