tique! De danne et Chor af Halvgale, og jeg selv som Ypperstepræst foregaaer med et lysende Exempel, og bortødsler Alt, blot for ved Modens Hjælp at gjøre enhver Qvinde latterlig. Thi naar en Forfører brouter af, at enhver Qvindes Dyd er venibel for den rette Kjøber, da troer jeg ham ikke; men jeg troer, at enhver Qvinde i føie Tid skal være fanatiseret af Modens vanvittige og besmittende Selvreflexion, der fordærver hende ganske anderledes, end om hun var forført. Jeg har forsøgt det mere end een Gang; Formaaer jeg det ikke selv, saa hidser jeg et Par af Modens Trælqvinder, som hører til hendes Stand, paa hende; thi som man afretter Rotter til at bide Rotter, saa er den fanatiserede Qvindes Bid ligesom Tarantellens. Og fremfor Alt er det farligt, naar en Mand træder understøttende til. Om jeg tjener Djævelen eller Guden, veed jeg ikke, men jeg har Ret, jeg vil have Ret, jeg vil det, saalænge jeg eier en eneste Hvid, jeg vil det, saalænge til Blodet sprøiter ud af mine Fingre. Physiologen tegner en Qvindes Skabning af, for at vise Snørelivets forfærdelige Følger, ved Siden tegner han den normale Skikkelse. Det er rigtigt; men kun den ene har Virkelighedens Gyldighed, de gaae alle med Snørliv. Skildrer saaledes den Modesyges elendige forkrøblede Forskruethed, beskriv denne snigende Reflexion, der
