Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

.... oplært var jeg fra Barn i Lydighed, absolut Lydighed, udrustet med næsten dumdristig Tro paa at formaae Alt, kun ikke Eet, at blive en fri Fugl, om det saa blot var en eneste Dag heel, eller at slippe ud af Tungsindets Lænker, hvori en anden Magt holdt mig; endeligen var jeg mig selv en Poeniterende.

Rapport til Historien.


Saa segner han da fortvivlet i al sin Elendighed, naar hiint eneste Ord, det sidste, det yderligste, saa yderligt, at det ligger udenfor det menneskelige Sprog, udebliver, naar Vidnesbyrdet ikke er hos ham, naar han ikke kan opvriste den forseglede Depesche, der indeholder Ordren fra Gud. Dette er Begyndelsen til at blive en Undtagelse, hvis der ellers gives en saadan.

Assessoren.