Beundringens for deres Daad. Hvis derimod disse tre Mænd i det afgjørende Øieblik til det Heltemod, med hvilket de bar Smerten, vilde føie det lille Ord: Det skeer dog ikke — hvo skulde da forstaae dem? thi hvo skulde ikke let forstaae, at det var absurdt, men hvo skulde forstaae, at man saa kunde troe det?
Og Gud fristede Abraham og sagde til ham: tag Isaak, din eneste Søn, som Du elsker, og gaa hen i det Land Morija, og offer ham der til et Brændoffer paa et Bjerg, som jeg vil vise Dig.
Den tragiske Helt fuldkommer sin Gjerning i et bestemt Tidsmoment; men i Tidernes Løb gjør han, hvad der ikke er Mindre, han besøger den, hvis Sjæl er omspændt af Sorg, hvis Bryst ikke kan faae Luft for qvalte Sukke, hvis Tanker hænge betyngede over ham, svangre med Taarer; han viser sig for ham, han hæver Sorgens Troldom, han aflokker Taarer. Abraham aflokker ingen Taarer. Man nærmer sig ham med en horror religiosus, som Israel nærmede sig Sinai Bjerg. — Hvis da den eensomme Mand, der bestiger Morija Bjerget, der med sin Spidse rager høit over Aulis's Sletter, hvis han ikke er en Søvngjænger, der gaaer trygt over Afgrunden, medens den, der staaer ved Bjergets Fod, skjælver af Angst, af Ærbødighed og Forfærdelse ikke engang tør kalde paa
