Side:Rigsretsdom af 22. juni 1995.pdf/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Rigsretsdom 22. juni 1995 534

fattet af 2-års reglen.
 Erik Ninn-Hansens administration af de tamilske familiesammenføringssager er udtryk for en alvorlig tilsidesættelse af de pligter, der påhvilede ham som minister og forvaltningschef. Tilsidesættelsen indebar endvidere en krænkelse af de tamilske familiemedlemmers personlige rettigheder - en krænkelse, som han måtte vide kunne få alvorlige konsekvenser for de pågældende.
 Erik Ninn-Hansen er ved sin administration gået ud fra, at han har haft tilslutning hertil i regeringen og hos et flertal i Folketinget. Uanset om denne opfattelse måtte have været rigtig, er en sådan tilslutning uden betydning for bedømmelsen af skyldspørgsmålet, idet den ikke kan legitimere den ovenfor beskrevne, lovstridige sagsbehandling.
 På denne baggrund finder vi, at Erik Ninn-Hansen i perioden fra midten af juni 1988 til hans afgang som justitsminister den 10. januar 1989 i strid med udlændingelovens § 9 har fastholdt beslutningen om at berostille de tamilske familiesammenføringssager og derved forsætligt og på strafbar måde har tilsidesat de pligter, der påhvilede ham efter loven og hans stillings beskaffenhed. Vi stemmer derfor for at anse ham for skyldig i overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, for så vidt angår denne periode. Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til, om nogen del af strafansvaret måtte være forældet.

 5 dommere udtaler vedrørende bevisbedømmelsen og den