Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

76

ning tillade mig ved min Exceptions Fremsættelse at henstille til det meget ærede Medlems egen Overvielse, hvorvidt han selv v il vige sit Sæde, og skal ialtfald in subsidium efter Rigsretslovens § 46 derover æske den høie Rets Beslutning, Alt i Henhold til, hvad de Anklagede have den fuldeste Ret til at fordre, og hermed skal jeg have denne foreløbige Exception indladt til den høie Rets Beslutning. Formanden: Jeg skal derefter i samme Anledning give Ordet til den anden Forsvarer, Advocat Liebe.
Advocat Liebe: Høie Rigsret! Ifølge Justitsministeriets Ordre har jeg den Ære at give Møde som beskikket Forsvarer for de Tiltalte, forhenværende Medlemmer af Geheimestatsraadet, Geheimeconferentsraaderne Tillisch og Bluhme, Kammerherre Grev Sponneck og Kammerherre Generalauditeur Scheel.
Paa disse Tiltaltes Vegne tiltræder jeg den Indsigelse, der er reist af min ærede Collega i Forsvaret imod det første af Landsthinget valgte Rigsretsmedlem, en Indsigelse der jo iøvrigt allerede efter Forholdene enten i det Hele maa forblive ganske upaaagtct eller ogsaa i lige Grad drage til Følge for alle de Tiltalte. Det forekommer ogsaa mig, at det nævnte ærede Medlem, efter sine tidligere Yttringer angaaende vigtige Punkter i Sagen, maa befrygtes her at ville savne det aabne, ikke forud indtagne Øre, der fra Dommersædet ingen­sinde tør unddrages de Tiltaltes Forsvar. Med nogen videre Udvikling end den, der allerede er blevet dette Punkt tildeel, skal jeg imidlertid ikke opholde.
Idet jeg hermed har efterkommet den af den høitcerede Formand i Henhold til Rigretslvvens § 46 stillede Opfordring, maa det ogsaa være mig, ligesom for Hr. Etatsraad Salicath, tilladt allerede nu udtrykkeligere at reservere de Tiltaltes Ret i enhver Henseende, og navnlig deres Beføielse til, saasnart Leilighed dertil gives, at fremsætte og deducere alle andre formelle Erindringer. Jeg har herved nevrmest for Øie en Indsigelse der i og for sig allerede har Krav paa den høie Rets Opmærksomhed ex officio, Indsigelsen imod, at denne høie Rigsret tør ansee sig competent til overhove-