Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

2det Retsmøde.

Kjendelse.

38

siddelse af de Korrektiver og Suppleringer, som Forsvaret finder nødvendige. Hermed indlader jeg Spørgsmaalet til Kjendelse, idet jeg nedlægger Protest imod, at Anklagerens Paastand ta­ges til Følge.

Formanden (Mourier): Der er fra den offentlige Anklagers Side nedlagt Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og af de af ham fremlagte Bilag allerede nu maa blive omdelte til samtlige Rigsrettens Medlemmer, og da der herom er forlangt Rettens Kjendelse, vil der altsaa af Rettens Medlemmer herover blive at votere, hvilket i Medhold af Rigsrets­lovens § 17 skal ske for lukkede Døre. Formanden opfordrer derfor Tilhørerne til at forlade Retssalen, for at Votering over det sidste Spørgsmaal kan finde Sted.

Kl. 1234 lukkedes Dørene.

Kl. 234 aabnedes atter Dørene, og efterat den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Forsvarer (Klubien) havde indtaget deres Pladser, oplæstes af:

Formanden (Mourier) følgende

Kjendelse:

Den af den offentlige Anklager nedlagte Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og de med dette fremlagte, alene af ham samlede Dokumenter allerede nu omdeles til samtlige Rettens Medlemmer, vil, mod den fra Forsvarerens Side derimod nedlagte Protest, ikke kunne tages til Følge, idet saadant vilde være i Strid med den ved Rigsretsloven af 3die Marts 1852 foreskrevne mundtlige Procesmaade, ifølge hvilken Retten først under Hovedforhandlingen skal sættes i Kundskab om Indholdet af de af begge Parter tilveiebragte Dokumenter, se navnlig Lovens § 40, jfr. § 42 samt §§ 59 og 67.