Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Dokumentation.

4de Retsmøde.

89

dommen ifølge Etatsraad Tietgens Tilbud i den opløste Skri­velse helt og holdent skulde gaa ud af Statens Eie, for at gaa over til Etatsraad Tietgen og blive hos ham, blev det nu bestemt, at Kirken, naar den var fuldført, igjen skulde overdrages til Staten, som saaledes da skulde blive Eier af den og altsaa ogsaa vilde komme til at bære Byrden af dens Vedligeholdelse.

Forsvareren (Klubien): Det Nærmere, vedrørende dette Punkt, skal jeg forbeholde mig til den følgende Forhandling. Det er selvfølgelig fuldkommen urigtigt, at der er denne Modsigelse mellem, hvad der er udtalt i Skrivelsen af 19de Juni, og hvad der tidligere har været Gjenstand for For­handling og Aftale mellem Parterne. Sagen er paa ingen Maade den, at Etatsraad Tietgens Tilbud af 30te Mai 1874 — hvad Enhver kan se, som læser de tre sidste Linier af det første Stykke — skulde gaa ud paa, at Tietgen vilde kjøbe Kirken paa den Maade, at den in æternum skulde vedblive at være hans; det har han aldrig tænkt paa.

Den offentlige Anklager (Hørup): Hvorledes det forholder sig, vil jo blive oplyst senere. Det vil blive dokumenteret af Rigsdagstidenden, at der ikke er nogensomhelst Tvivl om, at der her er foregaaet en Forandring. — Jeg skal herefter lade læse Skrivelsen fra Krieger til Tietgen, hvori Krieger modtager dennes Tilbud af 30te Mai med de antydede Forandringer, hvoriblandt den væsentligste er, at den fuldførte Kirke skal vende tilbage til Staten som Eiendom.

Derefter oplæste Sekretæren (Holm): Skrivelse af 19de Juni 1874 fra Finantsminister Krieger til Etatsraad Tietgen (se Bilag 52, S. 95—97).

Den offentlige Anklager (Hørup): Dette Tilbud blev alle­rede samme Dag modtaget af Etatsraad Tietgen ved et Brev til Finantsminister Krieger, som nu vil blive oplæst.


Rigsretstidenden.

2den Sag.

7