21
tæt ved hende. Hurtig trak hun sig tilbage og slukkede Lyset. I Nagy-Némethys Gader blev der kæmpet, de kejserlige havde, dækkede af Nattens Slør, angrebet Honvédbataillonen med overlegen Styrke. Kun en lille Afdeling lykkedes det at undslippe med Fanen. Resten blev hugget ned eller taget til Fange.
Sammensunken sad Egla paa sit Kammer, hendes Tanker stod stille. Atter forløb en Time, da hørtes der Samtale i Sideværelset, den ene Stemme var hendes Mands og den anden en klar, fremmed Stemme, som aabenbar var vant til at befale, og det var den, som roste hendes Mand og lovede ham en passende Belønning.
Medens de kejserlige Soldater, og hendes Mand med dem, vendte sig mod Øst, indhyllede Egla sine Børn i varmt Reisetøi, steg op i den første den bedste Vogn og skyndte sig til sine Forældre. Efter at hun havde indkvarteret Børnene dér, vendte hun tredie Dagen tilbage til sit Hus. Hendes Mand var endnu ikke kommen hjem. Altsaa ventede hun paa ham.
Den fjerde Nat kom han listende som en Tyv ind i Stuen og blev ikke lidt forskrækket, da hans Hustru med et Lys i Haanden traadte ud af sit Værelse. Hun stillede Lyset rolig paa Bordet, satte sig ned paa den nærmeste Stol og begyndte Forhøret kold og streng som en Dommer.
„Hvor har Du været?“
„Jeg har gjort en god Forretning.“
