Side:Sacher-Masoch - Jødiske fortællinger, 1881.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

58

paa nogen Udvej. Da tog Cipre, Goldfingers ældste Datter, Ordet.

„Det gaar ikke an,“ sagde hun, at opgive Forretningen i Købstaden, og det vilde være urigtigt at lade Marken ude paa Landet ligge brak. Du er vant til Handelen, Fader, hvordan skulde Du paa en Studs kunne omskabe Dig til Bonde. Men vi Børn, ere endnu unge og kraftige nok, vi kunne endnu lære at dyrke Jorden.“

Den gamle sukkede og sukkede igen; men tilsidst gik Cipre dog af med Sejren. Den gamle Goldfinger og hans Kone blev i deres Krambod i Byen, og deres tre Børn Ruben, Cipre og Tulpe drog ud paa Landet i en hel ny Verden for at prøve deres Lykke der. Ligesom de romerske Kolonister førte deres hellige Ild med sig, saaledes medtog de hjemmefra en gammel Sabbathslampe og en forgyldt Seddel med Guds hellige Navn, der hidtil havde smykket deres Dørstolpe. En sælsom Stemning greb dem, idet de betraadte den forfaldne Hytte med det vindskæve Straatag; de begyndte med at sammenklistre de ituslaaede Vinduesruder, at udbedre de ormstukne Døre og at opstille deres faa Møbler; men da først Sabbathslampen var ophængt paa en Krog i Midten af den store Stue, og den forgyldte Seddel med Guds hellige Navn var slaaet op paa Dørstolpen, og Cipre havde tændt det første Baal paa Ildstedet, da følte de, at de nu havde et nyt Hjem, og at deres Stammes Skytsaander ogsaa havde fulgt dem herhen.